De sidste 3 år har jeg brugt i en verden fyldt med sange fra musicals både solistiske og en masse kor, en tur rundt i den danske højskolesangbog med venner i kollektiv i London samt udforskning af gamle klassikere og mine egne favoritkunstnere.
Jeg har brugt meget af min tid på at udvikle styrke gennem hele mit ambitus, en rejse der bestemt ikke er slut endnu, men som hjælper mig til at arbejde grundigt og sundt gennem mit materiale.
Udforskningen af de mange forskellige genrer har været med til at udvikle min personlige smag samtidig med at tillade adgang til et væld af måder at bruge samme instrument der har været en stor inspiration.
Jeg er så småt begyndt at udvikle min egen musik og søger altid inspiration eller sparingspartnere til denne process for med tiden at kunne producere et færdigt produkt.
Meget af hvad jeg har lavet er live, hvorfor jeg aktivt arbejder på at optage materiale som med tiden bliver delt på denne side.
Lyder jeg spændende og kunne du have lyst til at tage en kop kaffe og snakke om et evt. samarbejde så kontakt mig endeligt her.